Menu
Menu

Barselsvikariat: Bliv marketingkoordinator hos Deichmann

Deichmann Danmark Ansøgningsfrist: 2021-06-22

Har du lyst til en hands-on marketingstilling i Europas største skokæde?

Så bliv en del af vores dygtige og engagerede marketingteam, som består af en svensk marketingkoordinator og en dansk Marketing & PR Manager. Du vil arbejde tæt sammen med dem begge, samt en bred vifte af kolleger fra salgsorganisationen og onlineteamet.

Du keder dig aldrig

Hvis du befinder dig godt som generalist i en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver, har vi et spændende job til dig.

For at trives i denne stilling, skal du have lyst til at balancere imellem to vigtige opgaveområder:
• Servicere vores pt. 31 danske butikker ift. lokale aktiviteter
• Være ansvarlig for Deichmanns danske og svenske Facebook og Instagram profiler

Det er en stilling, der kræver struktur, grundighed, overholdelse af deadlines og eget initiativ.

Nogle af dine opgaver:

• Tæt daglig kontakt med butikker ift. lokale aktiviteter
• Vedligeholde et godt samarbejde med centerkontorer og øvrige samarbejdspartnere ift. optimal udnyttelse af lokale markedsføringsmuligheder
• Billedudvælgelse, planlægning og opfølgning af posts og kampagner på Facebook og Instagram, samt forfatte korte og fængende tekster til disse
• Oversættelse og korrekturlæsning af marketingmateriale fra engelsk/tysk til dansk
• Kontrol og kontering af marketingrelaterede regninger
• Mindre grafiske opgaver
• Diverse ad hoc opgaver

Vores forventninger:

• Du kan selvstændigt strukturere dit eget arbejde, er selvkørende og har blik for detaljen
• Du er serviceminded og trives med kontakt til mennesker
• Gode sprogkundskaber - det er et must, at du skriver fejlfrit dansk og har flair for at skrive korte inspirerende tekster
• Du skal have indsigt i sociale medier og gerne have kendskab til evaluering af SoMe kampagner
• Du har med fordel relevant erfaring indenfor marketing/kommunikation, meget gerne fra et kædekontor indenfor detail/modebranchen
• Du skal kunne engelsk på et vist niveau og forstå svensk. Kendskab til tysk er en fordel
• Du er bruger af Office pakken og Photoshop. InDesign er en fordel

Vi tilbyder:

• En tidsbegrænset fuldtidsstilling med masser af udfordringer
• En arbejdsplads i hjertet af København lige overfor Hovedbanegården
• Et godt arbejdsmiljø med motiverede og positive kollegaer i både Danmark, Sverige og Tyskland
• Tæt samarbejde med vores erfarne Marketing & PR Manager som du vil referere til
• Pensionsordning, personalerabat, personaleforening mm.

Hvordan søger du stillingen?

Vi glæder os til at høre fra dig! Stillingen ønskes besat med start medio august og er tidsbegrænset foreløbig til udgangen af september 2022. Vi ved endnu ikke, hvornår vores kollega kommer tilbage fra barsel, så der kan blive tale om en forlængelse. Ansøg gerne så hurtigt som muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Benyt linket.

Kontakt:

Du er velkommen til at kontakte Marketing & PR Manager Tina Cartey på mobil 22 80 52 25, hvis du har spørgsmål.

DEICHMANN-koncernen er markedsleder i Europa og blev oprindelig grundlagt i Essen i 1913 af Heinrich Deichmann, og er den dag i dag en familiedrevet virksomhed med tredje generation ved roret. Virksomheden har gennem årene oplevet en kontinuerlig vækst, og er nu repræsenteret i 31 lande med mere end 4.200 butikker på verdensplan. Deichmann er en virksomhed, der under visionen ”Virksomheden skal tjene mennesket” går op i sine medarbejderes trivsel, fokuserer på ordentlige arbejdsvilkår for sine medarbejdere og samarbejdspartnerne, og ikke mindst at give kunderne moderigtige kvalitetssko til fornuftige priser. Dette opnås igennem direkte globalt indkøb, fladt hierarki, teamwork og en menneskeorienteret virksomhedskultur. Deichmann åbnede sin første butik i Danmark i 2003 og i Sverige i 2007. Vi kan tilbyde dig et spændende job med mulighed for både faglig og personlig udvikling. Læs mere på deichmann.com.