Menu
Menu

Assistent til byggeafdelingen

Hovedkontor Ansøgningsfrist: 2019-09-23

Få et spændende job i byggeafdelingen hos Deichmann.

Vi søger administrativ forstærkning i vores byggeafdeling.

Der er tale om en stilling på 25 timer om ugen.

Udadvendt og energisk assistent med et stort ordensgen:
Har du sans for struktur, systematisering og snorlige administration? Kan du samarbejde og arbejde selvstændigt på dansk, tysk og engelsk (alternativt svensk, tysk og engelsk), så er du allerede godt klædt på til opgaven.

Du træder ind i en hverdag, der byder på en blanding af byggerelateret systemvedligeholdelse, bogføring og controlling. Du assisterer byggeafdelingens projektledere og bliver bindeled til økonomiafdelingen, ekspansionsafdelingen og hovedkontorets øvrige afdelinger. Dertil vil du have kontakt med vores internationale tekniske afdeling og samarbejdspartnere.

Da vores kontaktflader er internationale, er det nødvendigt, at du behersker mundtlig tysk og engelsk på et fornuftigt niveau.

Du behøver ikke at have kompetencer inden for byggeteknik, den del har vi helt styr på.

Vi tilbyder:
• Gode udviklingsmuligheder indenfor byggeområdet
• En stilling med masser af udfordringer
• En arbejdsplads i hjertet af København lige overfor Hovedbanegården
• Et godt arbejdsmiljø med motiverede og positive kollegaer i både Danmark og Sverige
• Tæt samarbejde med dine 2 dygtige kollegaer i byggeafdelingen
• Pensionsordning, personalerabat, personaleforening mm.

Hvordan søger du stillingen?
Vi glæder os til at høre fra dig! Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Ansøg gerne så hurtigt som muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Benyt linket.

Kontakt:
Du er velkommen til at kontakte Construction Manager Andreas Frey-Wulff på mobil 51 19 51 70, hvis du har spørgsmål.

DEICHMANN-koncernen er markedsleder i Europa og blev oprindelig grundlagt i Essen i 1913 af Heinrich Deichmann, og er den dag i dag en familiedrevet virksomhed med tredje generation ved roret. Deichmann er en moderne virksomhed, der under visionen ”Virksomheden skal tjene mennesket” går op i sine medarbejderes trivsel, fokuserer på ordentlige arbejdsvilkår for sine medarbejdere og samarbejdspartnerne, og ikke mindst at give kunderne moderigtige kvalitetssko til fornuftige priser. Dette opnås igennem direkte globalt indkøb, fladt hierarki, teamwork og en menneskeorienteret virksomhedskultur. Deichmann Sko åbnede sin første butik i Danmark i 2003 og i Sverige i 2007. Deichmann Sko forventer i de kommende år at ekspandere i både Danmark og Sverige. Vi kan tilbyde dig et spændende job med mulighed for både faglig og personlig udvikling. Læs mere på deichmann.com.